Udbudsdatabasen til Konkurrencestyrelsen

Baggrund
Hvert år er Danmark forpligtet til at indberette oplysninger til EU
om de kontrakter om køb1 af varer og tjenesteydelser, og om
udførelse af bygge- og anlægsopgaver, som danske myndigheder med
flere har indgået i det foregående år.
Statistikforpligtelsen påhviler Konkurrencestyrelsen og den
indebærer at der skal indsamles relevante oplysninger fra hver
ordregiver og de gennemførte udbud. Indsamlingen af disse data er
som udgangspunkt baseret på de oplysninger, som ordregiverne
indsender til EU's publikationskontor i forbindelse med
annonceringen af konkrete udbud og en efterfølgende
offentliggørelse af kontraktannoncen. Offentliggørelserne sker på
Kommissionens og Publikationskontorets hjemmeside - Tenders Electronic Daily .
Indtil for nylig har proceduren for
indhentning af data og behandling af disse til udarbejdelse af
statistikker foregået manuelt. I 2005 besluttede
Konkurrencestyrelsen at de ville automatisere arbejdsgangen ved at
etablere en løsning som dels skulle sikre en mere smidig,
ressourcebesparende og fyldestgørende indsamling af de statistiske
oplysninger og dels give Konkurrencestyrelsen et bedre grundlag for
generelt at analysere det danske offentlige udbudsområde.
Pointech blev tilknyttet projektet som konsulent og rådgiver til at
bistå Konkurrencestyrelsen med den nødvendige IT-viden og tekniske
kompetence til implementering af den valgte løsning.
Fremgangsmåde
I Pointech er udgangspunktet altid at skabe overblik og
forstå domænet. Dette gør vi via åbne processer, som også har den
fordel at invitere kunden til at udvise stort engagement. En del af
overblikket består også i, at hjælpe kunden til at definere deres
behov.
Gennem åbne processer og nytænkning fik vi identificeret problemerne og konkretiseret fremgangsmåden.
Fremgangsmåden for Pointech bestod i
at opsamle data fra Publikationskontorets hjemmeside og konvertere
disse data til et format der efterfølgende kunne arbejdes med
lokalt hos Konkurrencestyrelsen. Det viste sig, at det data som
styrelsen havde brug for, langt fra var struktureret. Udfordringen
var her at konvertere det ustrukturerede data til struktureret
form.
Desuden ønskede Konkurrencestyrelsen etableret/implementeret en
automatisk rykkermekanisme der ved mangelfulde oplysninger udsender
en mail til ordregiverne.
Løsningen
Fordi vi havde overblikket og forstod kundens behov kunne
vi tilbyde en innovativ og kreativ løsning på et ellers komplekst
problem. Løsningen bestod af en række værktøjer til konvertering af
ustruktureret data til struktureret form, lagret i en database.
Dertil blev der lavet et webbaseret administrationsmodul som gjorde
det muligt at foretage den ønskede databehandling herunder
rapporterings- og statistikværktøjer. Endvidere bestod en del af
løsningen af systemintegration mellem TED databasen og
Konkurrencestyrelsens Udbudsdatabase.
Endeligt resultat
Det endelige resultat har betydet, at Konkurrencestyrelsen
har fået automatiseret arbejdsgangen omkring indhentning af data
til udarbejdelsen af statistisk.
Derudover har Pointechs løsning medvirket til at højne kvaliteten
af den udarbejdede udbudsstatistik. Pointech viste i dette projekt
evnen til at forstå kundens behov og målrette rådgivningen
derefter. Ikke mindst blev et af Pointechs succeskriterier om at
levere værdiskabende løsninger gennem åbne processer opfyldt.